Kecia Ardensø, ergoterapeut

IMG_3326

Jeg har altid været optaget af håndens og underarmens funktionelle anatomi og finder det nødvendigt at bruge denne viden i undersøgelsen af patienterne. Efter mange års arbejde med håndkirurgiske patienter, bliver min viden fortsat mere nuanceret og jeg ved, at jeg vil blive ved med at lære resten af mit arbejdsliv.

Hvis du er interesseret i at deltage i et af mine kurser i funktionel anatomi eller genoptræning, så hold øje med min kursusside. Du kan også kontakte mig, hvis du ønsker undervisning på din arbejdsplads, i din kommune eller region.

Hvis du er patient og har behov for hjælp med genoptræningen, kan du også kontakte mig. Jeg er tilknyttet Ergoklinikken, www.ergoklinikken.dk


“At deltage på kursus hos Kecia, er som at få pustet luft til en lille glødsom bliver til en fantastisk flamme af viden og lyst til at blive endnu mere nørdet på håndområdet.”
Christina, Københavns Kommune

“Kecia er en fantastisk formidler. Hendes passion for håndgenoptræning smitter, og jeg har lært virkelig meget på hendes kursus. Jeg har fået en forståelse for sammenhænge i håndens anatomi, som jeg ikke havde før. Hun deler gavmildt ud af hendes erfaring med håndgenoptræning, både der hvor det bare glider, og der hvor der har været svære komplikationer, og hvordan man kan komme i mål med genoptræningen på trods. Hun lærte os desuden mange gode tests til at opdage tilstødende eller oversete problematikker, samt hvad man kan gøre ved det Dejlig struktureret undervisning.”
Miriam, ergoterapeut i Odder kommunes Træningscenter

“Virkelig givende kursus! Jeg er påbegyndt min videre faglige rejse i at behandle hænder. Der er ingen tvivl om at Kecia er en dygtig terapeut og underviser, hvilket kurset bærer præg af. Jeg har sjældent følt, at jeg har udviklet mig så meget på 2 dage, som jeg har gjort i forbindelse med hendes kursus: “Håndens funktionelle anatomi, undersøgelse og genoptræning.”
Morten, Nordsjællands Hospital